Urter

Kontakt: urtebedet218@gmail.com.

Nedenstående er for det mestes vedkommende sakset fra
gartneri-toftegaard.dk

Anisisop, Agastache foeniculum

En staude som stammer fra Nordamerika – Canada. En smuk plante med dunet løv og fine lilla blomster, som bliver 70-80 cm. høj. Smagen er kraftig af anis, og den bibeholdes efter kogning. Det er en af de bedste planter til the. Bruges til desserter, bagværk, fisk, salat, the og snaps! Meget vinterhårdfør. Et oplagt og brugbart valg til staude- eller krydderurtebedet. Kræver minimum 3 liter jord hvis den står i krukke.

Basilikum

Basilikum: Stammer oprindeligt fra tropiske områder i Asien og det østlige Afrika. I Indien har den været dyrket ved templerne i mere end 5000 år. Alle basilikumsorter elsker varme men ikke direkte hård sol. De stortrives i drivhus eller på en lun terrasse i krukke. Ønskes stort bladudbytte skal topskuddet nippes af allerede når planten er 6 cm høj -  eller senest når blomsterstanden viser sig, både på hovedskud og evt. sideskud. Herved går kraften ud i nye sideskud, som danner nye blade. Lad ikke basilikum tørre ud, da den så har tendens til at blive bitter.

Basilikum er flerårig, men dyrkes som enårig. Men det er altid et forsøg værd at overvintre basilikum i vindueskarmen, da den er skøn at bruge i vintermånederne og bliver en kraftigere plante, når den sættes ud til forsommeren.

Basilikum bruges meget i det sydeuropæiske køkken, og er specielt god til tomatretter. Også velegnet til saucer, salater og selvfølgelig pesto. Basilikum siges at være beroligende, krampeløsnende og kærlighedsstimulerende, og det tager vi gerne med…

Anvendelse i mad: Man kan med fordel bruge basilikum i mad – både blomsterne, bladene og stilkene. Basilikum anvendes fortrinsvis i salater, pesto og til kød- og pastaretter. Ofte skal basilikum først tilsættes de varme retter til allersidst, idet de olier, der danner aromaen, ofte forsvinder, når de opvarmes.

‘Ararat’ basilikum, Ocimum basilicum

Blågrønne sjovt spættede blade (grønne og lilla!). Planten bliver omkring 35 cm. høj og får yndige lyslilla blomster. Bruges som almindelig basilikum, men har en diskret smag af anis. Elsker varme og bør placeres i drivhus, vindueskarm eller en lun krog på terrassen.

‘Genovese’ basilikum, Ocimum basilicum

Storbladet meget højtydende basilikum, uden at gå på kompromis med den karakteristiske basilikumsmag. Den vi kender som almindelig basilikum. Planten bliver 20-60 cm. høj afhængig af betingelserne. Den får hvide blomster. Nem at dyrke og kan bruges til al madlavning.


‘Græsk’ basilikum, Ocimum minimum

Lille kompakt, aromatisk buskformet basilikum på omkring 20-30 cm. der giver stort udbytte. Får hvide smukke blomster, som kommer sent på sæsonen. Oplagt til grønt drys på næsten alle madretter og salater. Passer godt til en vindueskarm – nemmere bliver det ikke.

Isop

En lille robust steppeplante der er oplagt til hæk, som en lille halvbusk i urtebedet, til krukken mv. Den trives, hvor der er godt dræn og gerne en let jord. I mad er den et pebret pift til retterne. En krydderurt vi skal lære at bruge i vores mad.

Almindelig isop, Hyssopus officinalis

Planten er ca. 40-60 cm høj. Isop trives i sol i en varm og veldrænet jord. Det er en steppeplante, som mistrives i våd jord. Den er vinterhårdfør – faktisk en af de mest vinterhårdføre. Aromaen for isop minder om rosmarin med lidt citrus, og det gælder for alle sorterne. Isop passer især til kødretter og bønner. Frisk isop mister smagen, hvis den steges eller koges længe. Tilsæt den mod slutningen af tilberedningen. Blomsterne er spiselige og med mild smag. Brug dem til pynt på salater, æggemadder og andet.

Koriander

Koriander er et af de mest udbredte krydderier i verden. Både det grønne løv og frøene kan bruges. Bladene bruges friske i salater, varme retter mv. som det grønne drys. Mange enten elsker eller hader denne urt, ‘sæbeurten’ kaldes den af nogen. Høst af bladene hele sommeren, og brug frøene, hvis den er gået i blomst. Andre slægter bliver brugt som koriandererstatning i mad rundt omkring i verden: Vietnamesisk koriander, kamæleonblad også kaldet Vap Ca og Quillquina.

Bladkoriander, Coriandrum sativum

Den almindelige bladkoriander er en enårig skærmplante med hvide til rosa blomster. Planten bliver op til 70 cm høj, når den er i blomst. Den har klassisk korianderaroma. Koriander stammer fra Asien, hvor den bruges i stor udstrækning som grønt drys. Vi er blevet rigtig glade for denne koriander, da den er sen til at sætte blomster. Ved blomstersætning mister bladene noget smag. Planten bliver ca 60 cm høj og får en høj skærm med hvide blomster, der senere bliver til brune frø, der smager moskusagtigt og kan bruges som krydderi (frøene indgår i karry!).

Vietnamesisk koriander, Polygonum odoratum.

En vækstvillig pileurt, der stammer fra Asien. Planten er flerårig, men dyrkes som enårig, og den bliver 50 cm høj. Friske blade og skudspidser dufter som koriander, og i Asien bruges den især til suppe og sammenkogte retter, men den kan selvfølgelig bruges til alt, hvor man ellers ville bruge korianderblade. Den tåler at koge lidt med i den varme ret, og den har en kraftig koriandereffekt.

Løg

De fleste kender purløg og hvidløg.. og så er der rigtig mange andre spændende løg. Det allervigtigste at vide er, at både løg, blade og blomster kan spises for alle som nævnt her, og løg kan bruges til alt (undtagen desserter) Brug alle løg som purløg, pynt med blomsterne, lav din egen løgpesto. Mange er gamle kulturplanter, der har været i Danmark i årevis. De er dekorative, både til ude og inde. Løg er noget af det mest taknemmelige at dyrke, både i haven og i krukker.

Kinesisk purløg, Allium tuberosum

Kinesisk purløg kaldes også kinaløg eller hvidløgspurløg. Bladene smager mildt og godt af hvidløg. De første år er bladene meget smalle, men de bliver bredere med alderen. De kan blive op til 0,5 cm brede. Højden af planten er ca. 15-25 cm. Blomsterstænglerne bliver dog op til 50 cm høje. Den trives bedst i let jord. Det lønner sig at gøde den nogle gange i løbet af vækstsæsonen, især ældre planter. Den er fuldt vinterhårdfør, men kommer senere op af jorden end de andre løgarter.

Purløg, Allium schoenoprasum

Purløg er en tidlig krydderurt, som bruges til æggeretter og grønt drys. Planten er flerårig. Purløg er en af de mest trofaste krydderurter, vi kender. Den er fuldt vinterhårdfør. Den vokser i en tæt tue og får hvide eller lyserøde blomster fra andet vækstår. Den bliver typisk 20-25 cm høj, men der findes højere typer. Den elsker næringsrig jord.

Ramsløg, Allium ursinum

Ramsløg kan findes vildtvoksende i den danske natur, og det er også muligt at dyrke den i haven. Den elsker dyb fugtig muld, gerne i halvskygge under træer. Den trives i løvskovene. Den har brede lancetformede blade modsat andre løg og danner hvide stjerneformede blomster. Bladene spirer frem i marts og visner i juni. I den periode kan der høstes til pesto mv. Ramsløg er kraftigere end så mange andre løgarter. Den har sin helt egen smag.

Mynter

Mynte er herlige at dufte til og kan bruges i næsten al slags mad, desserter, dressinger, salater, kødretter, grøntsagsretter og te.

Kunsten er sommetider at begrænse myntens ivrige vækst med dens lange rodskud, som kan vandre op til flere meter. Derfor er det en rigtig god ide at afgrænse myntens område med fliser eller dyrke den i krukke. Vækstkraft er dog afhængig af sort. Enkelte sorter breder sig meget lidt. Mynte elsker næringsrig jord.

Citron-mynte, Mentha X gentilis

Dufter og smager mildt af citron samt en mere sødlig aroma. Planten bliver ca. 30 cm høj med smukke mørkegrønne blade og rosa blomster. Meget dekorativ.  Ikke så kraftig af vækst og tåler ikke hård frost.

Jordbær-mynte, Mentha x villosa

Har virkelig et strejf af det søde jordbær! En fin lidt mindre plante (20-30 cm) som absolut ikke breder sig voldsomt. Tåler ikke hård frost, men kommer ellers igen år efter år.

Kruse-mynte, Mentha spicata

Den mest anvendelige mynte til madlavning. Krusede blade. Brug den til myntesauce, grønt drys, isvand og desserter. Smager og dufter af spearmint. Flere kokke siger, at krusemynte er den bedste mynte til madlavning. Den er ikke så skarp i smagen. Planten bliver 30-50 cm høj og er god til overvintring.

Marokkansk mynte, Mentha spicata

Det er denne myntesort, der skal bruges til den populære og klassiske drink ‘Mojitos’. Giver en masse blade og overvintrer nemt. Den må man have i haven. Planten bliver 40-50 cm høj, og den er meget vinterhårdfør.

Peber-mynte, Mentha X piperita

Den mest kendte myntesort med den karakteristiske skarpe pebrede mentholsmag. Frisk og krydret. Denne mynte vil gerne brede sig, så styr den evt. i en krukke. Smuk og vækstkraftig myntesort, som klart overvintrer! Planten bliver 50-60 cm høj.

Hestemynte, ‘Earl Grey’, Monarda didyma

Hestemynte eller Bergamotte kaldes den også. Planten bliver op til 1 meter høj, kraftig med store blade og kraftigt farvede blomster. Den dufter lidt som Earl Grey og unge blade bruges både til the og madlavning. En staude der visner ned og kommer igen hvert år. Den er således flerårig og har god vinterfasthed.

Brogetbladet æble-mynte,Mentha suaveolens variegata

Kaldes også ananasmynte. Flotte hvid/grønne dunede blade. Planten bliver 40-50 cm høj. Den dufter og smager af ananas og æble. Vokser bedst i fuld sol, men kan tåle delvis skygge. Foretrækker næringsrig, fugtig jord, men trives i de fleste jorde, dog ikke tør jord. Køn i krydderurtebeddet og i krukker. Er ikke helt så hårdfør som foregående. Bruges til te, gele, bagning og isvand.

Oregano

Oregano bliver også kaldet vild merian og stammer fra Sydeuropa og Asien. Oregano er flerårig, men bør tildækkes om vinteren mod barfrost. Det er en steppe plante, så den trives på mager til sandet jord. Ved havejord skal der sikres godt dræn. Den bliver mellem 30-60 cm. høj og elsker sol. Bør plantes et solrigt sted og ikke stå for fugtigt. Vandes i tørre perioder. Oregano er oplagt at have i krukke, altankasse eller som kantbeplantning i krydderurtebeddet. Oregano sås bedst i april, og den skal først udplantes efter frost.

Anvendelse i mad: Oreganobladene har en let bitter og pebret smag, som forsvinder efter kogning eller stegning. Herefter opleves så den velkendte og velsmagende oreganoaroma. Kog gerne friske oreganoblade med i retten fra starten af, og det er netop de friske oreganoblade, der afgiver mest smag.

‘Hot & Spicy’ oregano, Origanum vulgare ssp. hirtum

En særdeles kraftig og krydret oreganosmag, næsten brændende, så brug den med måde. Det lyder voldsomt, men mange har denne som favorit i mad. Bladene er tydeligt hårede, og planten er vinterhårdfør i milde vintre. Planten er let krybende, ca. 20 cm høj. Blomsterne er hvide og løvet let gråligt.

Rosmarin

Rosmarin er en flerårig krydderurt, som er et must i alle haver eller krukker. Det er en steppeplante, så plant den gerne i sandet jord. Dræn er vigtigt for overvintring. Planten stammer fra Middelhavslandene, hvor den kan blive op til 1,5 m. høj. Rosmarin er en sart stedsegrøn halvbusk, der ikke altid kan overvintre, så plant den op ad en lun mur og giv den lidt grenris i efteråret som beskyttelse for vinteren. Rosmarin passer generelt godt til lam, vildt, fjerkræ og sammenkogte retter.

Anvendelse i mad: Rosmarin har en bred vifte af anvendelsesmuligheder i mad: speciale lam med rosmarin er en klassiker, men den kan bruges til al slags kød, grøntsager, supper, salater mm. Man kan både bruge bladene, blomsterne og stænglerne, som kan snittes eller kommes hele ned i den ønskede ret.

Almindelig rosmarin, Rosmarinus officinalis

Den klassiske rosmarin. Får yndige lilla blomster. Kan opstammes eller formes efter kunstevne. Skal stå i fuld sol og ikke for vådt. Passer godt til lam,vildt, fjerkræ og sammenkogte retter. Den gængse gode sort.

Salvie

Salvie stammer fra de varmere himmelstrøg, hvor de står på skrænter som små buske. I Danmark bliver de fra 30-100 cm høje alt afhængig af sort eller art. Placer dem i krukke, i staudebedet eller i krydderurtehaven. Mange salvier er yderst aromatiske. Dufter dejligt ved berøring. Kryddersalvier er nøjsomme flerårige halvbuske, som godt kan lide en lidt kalkholdig sandet jord, der ikke må være for våd. Frugtduftende salvier er mere eksotiske vækster, der gerne vil have næringsrig jord, men stadigvæk godt med dræn. En del af disse arter tåler ikke frost og dyrkes som etårige. Jo mere sol og varme de får, jo mere aromatiske og blomstrende bliver de.

Sydeuropæerne bruger meget salvie i deres mad bl.a. sammen med ost og smør samt svine-, fåre-, lamme- og kalvekød. Som krydderurt er den yderst delikat, hvis man lærer at bruge den med måde. Og så er det en af de skønneste krydderurter til pryd i haven.

Vær opmærksom på, at Salvia officinalissorterne indeholder stoffet thujon, som er sundhedsskadeligt. Derfor anbefales gravide og ammende at indtage disse sorter med måde. Ved almindelig brug af få blade i varme retter er det dog ikke et problem. De mest restriktive siger: salviete 1 gang dagligt i 2 uger, så holder man en pause. Andre er dog langt mindre strikse. Der er desværre få undersøgelser omkring emnet.

Almindelig salvie, lægesalvie, Salvia officinalis

Også kaldet lægesalvie. Stammer fra Sydeuropa. En 50-60 cm høj flerårig halvbusk. For at få en flot tæt vækst med masser af blåviolette blomster, skal den klippes ned til 15-20 cm. i begyndelsen af april. Meget robust til at overvintre! Flot som hæk. Står smuk år efter år. Aromaen er klassisk salvie.

Sar

Sar en en spændende gammel krydderurt, som allerede blev brugt af Romerne for 2000 år siden. Sar har generelt en meget markant og pebret smag og skal derfor bruges i moderate mænger i madlavningen. Hvis man vil dyrke sar, skal man være opmærksom på, at det er en såkaldt steppeplante, der bedst trives under solrige og tørre forhold. En god plante til krukker og i stenbedet. Sar kan være en enårig eller flerårig krydderurt.

Vintersar, Satureja montana

Vintersar er en stedsegrøn flerårig urt. Det er en fortrinlig biplante og meget blomsterrig med sarte hvide til lysrosa blomster fra juni til oktober. Der findes også varianter med violette blomster. Vintersar bliver 20-40 cm høj, og smagen er pebret med både timian- og oreganoduft. Den er vinterhårdfør. Bruges til fiskeretter, supper, sauce, dressing eller i syltningen.

Timian

Timian er en varmelskende, lille  stedsegrøn halvbusk. Det er en steppeplante, der elsker let sandet jord og godt med dræn. Planten kan lide tørke og varme. Klip den ned om foråret, når den er i god vækst og efter blomstring, og den får en endnu flottere vækst. Den skal omplantes ca. hvert tredje år for at sikre godt udbytte.

Timian er en af vores mest populære krydderurter, et must i ethvert krydderurtebed! Generelt er timian meget vinterfast.

Almindelig timian, Thymus vulgaris

Også kaldet havetimian eller lægetimian. En af de mest populære krydderurter overhovedet! Super i supper, kødretter eller salatdressinger f.eks. Planten er meget hårdfør, både mht. varme og kulde. En smuk tuedannende plante, op til 20 cm høj. Meget vinterfast.

Citrontimian, Thymus serpyllum ssp serpyllum

Citrontimian er en underart til den smalbladede timian med en meget markant citronaroma. Planten er krybende med en maksimal højde udendørs på 5-8 cm. På en vækstsæson kan en lille plante vokse sig til en diameter på 50 cm. Arten får sartviolette blomster midt på sommeren. Citrontimian er vinterfast. De mørkegrønne blade har en vedholdende citronaroma. Citrontimian er meget anvendelig til retter, der skal tilføres et pift af citron. Blandt forskellige typer af citrontimianer er dette kokkenes yndling.

Andre Krydderurter

Citronmelisse, Melissa officinalis

En flerårig krydderurt, som stammer fra Orienten. Planten bliver omkring 80 cm. høj og får små hvide blomster, som er meget yndede af bier. Når den først er godt etableret, er den meget flittig til at så sig selv, og hvis man ikke er interesseret i citronmelisse i hele haven, skal man klippe den ned, inden den går i blomst. Kan stå i fuld sol eller halvskygge. Bruges til madlavning med fisk, til salat, dressinger, bagning, desserter og the. Tænk på den som en mild dansk pendant til limeblade. Må ikke opvarmes længe i retterne, så forsvinder aromaen.

Bladdild ’Annette’, Anethum graveolens

Stammer fra Asien og kan blive op til 30 cm. høj. Enårig, men sår gerne sig selv til året efter. Trives bedst i fuld sol i en velgødet jord.  Denne sort får kraftigt løv. Bruges som grønt drys på kartofler, salater og til fiskeretter.

Fransk estragon, Artemisia dracunculus var. dracunculus

En 20 – 50 cm. høj opret staude, som ikke er helt hårdfør. Plant den et beskyttet sted udendørs, gerne op ad en sydmur. Den bør tildækkes om vinteren. Trives bedst i fuld sol, men halvskygge er også ok. God til krukker. Sidst på sommeren kan den få små, gule blomster, men det er sjældent udendørs. Frø udvikles ikke så tit. Hos denne variant findes den kraftigste og mest delikate aroma af anis. Bruges til sovser, salat, kødretter og eddike.

Grøn krydderfennikel, Foeniculum vulgare var. dulce

Grøn, høj staudefennikel. Den grønne farve varierer fra plante til plante. 1-2 m. høj. Ældre eksemplarer er fuldt vinterhårdføre. Blomsterskærmene er gule. Sæt den et sted, hvor der er fuld sol og læ – specielt hvis blomstring ønskes. Planten visner ned om vinteren og skyder igen næste forår. Smager let af anis. God til fisk, saucer og som grønt drys.

Karryplante, Helichrysum italicum ssp. italicum

Karryplante er 40-50 cm høj med nåleformet løv. Hele planten er dækket af fine, hvide hår, som giver den et sølvskær. De gule blomster kommer i en halvskærm på høje stængler (som på røllike). Den dufter af karry og bukkehorn. Karryplanten trives i mager, sandet jord og fuld sol. Kan tåle helt ned til -15° C, måske lavere, men ikke hvis vejret tit skifter mellem frost og tø. Kan også dyrkes i potte med dræn hele året udendørs.

Løvstikke, Levisticum officinale

Løvstikke er en 1-2 m. høj staude, som er glad for fugtig, dyb muld. Den trives i både fuld sol og halvskygge. Den breder sig ikke ved udløbere, men planten bliver omfangsrig og skal have god plads. Løvstikke smager kraftigt og kan minde om bouillon eller selleri. Brug den med måde, så den ikke kommer til at dominere. God i supper, kartoflernes kogevand, æggeretter, fjerkræ, fisk, svinekød og urtesalt. Planten er flerårig.

Glatbladet persille, Petroselinum crispum

Kraftigtsmagende og nem at rengøre. Prises af mange kokke. Persille kan næsten bruges til al madlavning og til grønt drys. Planten er to-årig. Glatbladet persille er den højeste persilletype og findes i mange sorter. Sorten nævnt her er højtydende. Glatbladet persille indeholder mere af stoffet p-menthatrien end kruspersille. Det giver en mere aromatisk smag. Bladrosetten er 40-50 cm. høj; senere kommer der en høj blomsterskærm med gullighvide nuancer.

Spansk kørvel, Sødskærm, Myrrhis odorata

Spansk kørvel er flerårig. Bladene er behårede og aromatiske – smager mildt af anis. Både det unge løv og frøene kan bruges i maden. Ældre planter bliver op til en m høje med 2 m høje blomsterstængler. De hvide skærmblomster kommer i maj måned. Frøene er lange og furede og meget større end på andre skærmplanter. Spansk kørvel er fuldt vinterhårdfør. Pga. størrelsen egner den sig ikke til dyrkning i krukke.

Rabarber

JORDBÆRRABARBER ELMSFEUER

Rabarber giver årets første vitamintilskud fra egen have. Allerede i marts maser de nye skud sig op gennem jorden og folder sig ud til imponerende blade.

Rabarber har været kendt i Danmark siden 1700-tallet, hvor den blev brugt til medicinsk brug. I dag bruges den i utallige retter både i det søde og salte køkken. Rabarber er en staude, der ynder at stå på samme plads i haven i mange år. Når den er blevet stor og mægtig, kan den med fordel deles ud til flere planter.

Spiselige blomster

Spiselige blomster med et væld af forskellige farver, anvendelser og smagsoplevelser. Der findes et hav af forskellige blomster,  der kan spises, og udover at de er smukke og pynter i maden, så smager de godt. Så lad os alle gøre brug af disse forskellige blomster i maden!  Det er både smukt og sundt. Velbekomme!

Anisisop, blå, Agastache foeniculum

En staude som stammer fra Canada. En smuk plante med dunet løv og fine lilla blomster, som bliver knap en meter høj. Kraftig anissmag, som bibeholdes efter kogning. Bruges til desserter, bagværk, fisk, salat, the og snaps! Flerårig plante

Lavendel, Lavandula angustifolia

Den rigtige lavendelfarve!! Skøn duft, tørres til potpouri . Blomsterne er spiselige, smukke i salater og et must i sanse haver. Bruges som duft hæk i haven. Sommerfuglene elsker den, den skal have fuld sol, den vinter hårdfør og nøjsom. Bliver 40-50 cm høj, klippes ned om foråret.

Morgenfrue, ‘Porcupine’, Calendula officinalis

En kaktusblomstrende morgenfrue i knaldorange, som bliver op til 60 cm. Høst blomster hele sommeren ved at klippe til buketter og salater, jo mere du bruger, jo flere vil du få !

Tagetes, ‘Lemon Gem’, Tagetes tenuifolia

Flot småblomstrende tagetes med smukke gule og enkelte blomster, 20-30 cm høj. Den blomstrer hele sommeren indtil den første frost. Planten er enårig. Brug blomster og blade i salater, i kryddersalte, desserter etc. Blomster og blade smager af citron!

Tallerkensmækker, ‘Whirlybird Mixed’, Tropaeolum majus

Tallerkensmækker er en etårig sommerblomst der fortrækker en velgødet muldjord, gerne solrigt for at give flest blomster. Blomster og blade har en frisk smag af karse, og med de spraglede og meget smukke blomster, giver de maden et festligt præg. I England spises de især som fyld i sandwich og som krydderi i salat. De er også fantastiske fyldt med urteostblandinger eller som pynt på kolde supper og smørrebrød. De grønne blomsterfrø kan syltes og bruges som kaperserstatning. Bladene er også helt fantastiske til pesto.

 

Alle nyheder

Nyheder
Bestyrelsesmødet 29.10.2024
Nye Parkeringsskilte i vores del af Strandgade
Bestyrelsesmødet 27.08.2024
Hegnet nok engang
Bestyrelsesmødet 30.april 2024
Bestyrelsesmødet 4.marts 2024
Afdelingsmødet 28.november 2023
Bestyrelsesmødet 28.09.2023
Bestyelsesmødet 28.08.2023
Referat af bestyrelsesmødet 19.06.2023
Referat af bestyrelsesmøde 02.05.2023
Så faldt der dom i hegnssagen
Referat af bestyrelsesmøde 28.02.2023
Afdelingsmødet 2022
Belastningsbegrænsning af broen i Strandgade
Bstyrelsesmødet d. 30.august 2022
Referat fra bestyrelsens møde 11.maj.2022
Køkkenudvalg
Bestyrelsesmødet d. 29.marts 2022
Sabotage mod lågerne i Det Hvide Snit.
Ekstraordinært afdelingsmøde
Tagreparation på blok 3
Bestyrelsens møde d. 22.februar 2022
Cykel- og hundeforbud er stadigt gældende.
Afdelingsmøderne 2020 og 2021
Afdelingsmøde 2020 og 2021
Dom i hegnsagen
Bestyrelsesmødet 11.0ktober 2021
Solceller
Bestyrelsesmødet 30.08.2021
Bestyrelsesmødet d. 29.06.2019
Bestyrelsesmødet 11.maj 2021
Arbejder på betonmurere langs kajen, ved P-pladsen og ved kældernedgange
Bestyrelsesmødet 15.marts 2021
Våd stribe på kajen
Papirøen åbner info hjemmeside.
Bestyrelsesmødet d. 25.januar 2021
Vejarbejde mellem Blok 4 og Flying Tiger
Brud på Kloakledning
Festelokalet er endeligt færdigt til brug
Bestyrelsesmødet d. 19.10.2020
Festlokalet
Bestyrelsesmødet d. 25.august 2020
Operaen kommer til Det Hvide Snit
Kloakprojektet i Strandgade
Bestyrelsesmødet d. 26.maj.2020
Stastus på Festlokale og kloakprojekt i Strandgade
Referat afdelingsmøde 2019
Bo-Vest ledelsens anbefalinger om Corona tiltag.
Motionslokalet lukkes midlertidigt
Bestyrelsesmødet d. 25.februar 2020
Referatet fra EKSTRAORDINÆRT AFD.MØDE 26.11.2019
Bestyrelsesmøde 26.11.2019
Ekstraordinært afdelingsmøde tirsdag d. 26.november kl. 19.00
Ny SMS service fra ejendomskontoret
Bestyrelsesmødet d. 10.september 2019
Nyt parkeringsselskab
Afdelingsmødet 2018
Endelig dagsorden med bilag til Det Ordinære Afdelingsmøde 27.11.2018
Afdelingsmøde 27.november 2018
Referatet fra sidste bestyrelsesmøde.
Bandemedlemmer i Bo-Vita
Fingrene væk fra lejernes penge
Lejerbo København har fået nyt navn.
Lejerbo København vinder fornem arkitekturpris.
Ordinært afdelingsmøde
Afgørelse i Hegnssagen – “frifindelse” !
Cykeltyverier
Vigtigt nyt om parkering ved pakhuset og langs kajen
Afdelingsmøde 2016
Ordinært afdelingsmøde
Airbnb-udlejning i Lejerbo København
Nye regler for leje af festlokalet
Hegns-sagen er nu afgjort.
Parkering i Strandgade
Nytårsrengøring på kajen.
Byggeplads ved pakhuset
Referat fra ordinært afdelingsmøde 2015
Støv og støj fra pakhuset
Legepladsen
Asfaltering af området langs kajen.
Fællespisning i Det Hvide Snit
Brand i containerrum ved nr. 45
Så er der igen gymnastik i Det Hvide Snit.
Referat fra det ekstraordinære afd.møde i maj 2015
Borde/bænkene, der røg i havnen
Udearealerne omkring legepladsen
Nyt vaskeri
Urafstemning om hund/eller ej !
Afdelingsmødet 26.november 2014
Ordinært afdelingsmøde 26.november 2014
Vigtig information om parkeringsforhold
Altanprojektet, status og tidsplan
Gymnastik i Det Hvide Snit
Reklamer
Har du fortrudt, at du ikke fik tilmeldt dig til en altan eller en terrasse?
Ny tidsplan altaner
Altaner og ny husorden
Altaner, sidste nyt
Ekstraordinært afdelingsmøde om altaner og filsning.
Strømafbrydelse i nat og ingen varme i dag søndag
Nu lysner det for altanprojektet
Ejendomskontoret holder lukket
Stilheden breder sig- forhåbentligt !
Problemer med TV
Referat fra afdelingsmødet
Glædelig Jul
Stormen er fortsat over os, men…
Hunde i afdelingen!
Nyt om altanerne
Nedbrud på TV
Trådløst netværk
Bryllup på kajen
Altaner
Altaner – sidste nyt
Nye Parkeringskort
Spørgeundersøgelsen vedr. altaner
Solceller
TV pakker, Internet og telefoni
Ekstraordinært afdelingsmøde om altaner
Ekstraordinært afdelingsmøde om altaner
Gadelamper
Solceller
Afdelingsmødet d. 27.11.2012
Solceller
Ekstraordinært afdelingsmøde om Solceller
Ny vagtliste i nødstilfælde
Gymnastik i Det Hvide Snit
Altaner
Indsigelse Lokalplanforslag Strandgade Nord.
Indkaldelse arbejdsgrupper